Skybrud

Hvordan kan du undgå skybrud?

  1. Er jeres tagrender fyldte eller utætte? Så husk at kontakte Ejendomsservice- & driftsenheden i By, Byggeri og Ejendomme, for at få det ordnet. Kontakt os via DaluxFM Helpdesk – I finder et link til Helpdesken på vores bygningsdriftssite under fanen ”Servicecenter”: bygdrift.frederiksberg.dk I akutte tilfælde kan vi indenfor normal arbejdstid kontaktes på vores akuttelefon tlf. 2898 4250 (Ejendomsservice og Drift, betaler for evt. udbedring af tagrender samt rensning af disse)
  2. Gå en tur rundt om den bygning/de bygninger du bruger og se om der ligger blade/jord/sand i afløb i lyskasser, kældertrapper(kælderskakte) samt overfladebrønde. Ansvaret/økonomien for dette arbejde ligger ude hos jer brugere dvs. på de forskellige skoler og institutioner men Ejendomsservice og Drift er gerne behjælpelig med at rekvirere en håndværker til jer, skriv blot til os via DaluxFM Helpdesk – I finder et link til Helpdesken på vores bygningsdriftssite under fanen ”Servicecenter”: bygdrift.frederiksberg.dk
  3. Hvis I har en kælder, så gå en tur derned allerede nu! Er der noget I ikke har ”råd” til at miste, og vil I gerne undgå stort tidsspilde med oprydning i fald at der kommer vand i kælderen? Det bedste råd mod ødelagte ting i kælderen ved oversvømmelse er ved at sætte ting højt op på f.eks. stålreoler, plastikkasser (mælkekasser er gode) – eller helt undlade at bruge kælderen såfremt det er muligt!
  4. Har du husket at lukke vinduer og døre når I går hjem? Specielt tagvinduer, kældervinduer samt kælderdøre er vigtige at holde forsvarligt lukkede!
  5. Hvis der kommer meget regn en aften eller weekend, overvej da om du eller en kollega har mulighed for at tage et smut forbi bygningen og se om der er begyndende vandindtrængning med vandskader til følge. Skaderne minimeres jo hurtigere de opdages og skadesbegrænses!
Er uheldet ude efter normal arbejdstid er kommunen dækket med en vagtordning (Byens Vagt) som kan kontaktes på tlf. 2898 4600